Kort overblik
Erhvervsudviklingen i Danmark i september 2026 var præget af fremgang i virksomhedernes forventninger, stærk økonomisk vækst og fortsat usikkerhed om energi, handelspolitik og geopolitik. Danmarks Statistik målte en samlet erhvervstillidsindikator på 107,1 i måneden mod 106,6 i august.[3]
Udviklingen var især positiv i detailhandlen, hvor virksomhederne havde markant bedre forventninger til omsætningen i de kommende tre måneder. Industrien og bygge- og anlægssektoren oplevede også fremgang i deres konjunkturindikatorer, mens serviceerhvervene gik tilbage.[3]
Danmarks Nationalbank fremlagde samtidig en prognose, der beskrev en dansk økonomi med høj vækst, høj beskæftigelse og lav ledighed. Banken pegede dog også på begrænset ledig kapacitet og risiko for højere inflation som følge af stigende energipriser.[1][2][4]
Erhvervstilliden steg i september
Den samlede erhvervstillidsindikator steg fra 106,6 i august til 107,1 i september. Indikatoren sammenvejede forventningerne i industri, bygge og anlæg, detailhandel samt serviceerhverv og gav dermed et samlet billede af virksomhedernes vurdering af konjunkturerne.[3]
Stigningen blev ikke fordelt ens på tværs af brancherne. Industrien gik frem fra 97,9 til 100,5, mens bygge- og anlægssektoren steg fra 100,4 til 101,6. Detailhandlen havde den tydeligste fremgang og steg fra 111,3 til 114,8.[3]
Serviceerhvervenes indikator faldt derimod fra 108,8 til 107,3. Resultatet viste, at erhvervslivet samlet set havde fået et stærkere syn på den økonomiske udvikling, men at udviklingen fortsat varierede mellem brancherne.[3]
Detailhandlen forventede højere omsætning
Detailhandlens virksomheder forventede i september en tydelig fremgang i omsætningen i de kommende tre måneder. Danmarks Statistik opgjorde nettotallet til 39, hvilket var det højeste niveau siden oktober 2018.[3]
I undersøgelsen forventede 47 procent af virksomhederne en stigende omsætning, mens 8 procent forventede et fald. De resterende 45 procent forventede en uændret omsætning.[3]
Dagligvarehandlen trak især udviklingen op med et nettotal på 55. Detailhandel med husholdningsudstyr havde et nettotal på 39, mens detailhandel med motorkøretøjer havde et nettotal på 26.[3]
Opgørelsen beskrev virksomhedernes forventninger og ikke en endelig opgørelse af den faktiske omsætning. Den viste derfor først og fremmest, at detailhandlens virksomheder i september vurderede de nærmeste måneder mere positivt end tidligere på året.[3]
Industrien viste tegn på bedring
Industriens konjunkturindikator steg til 100,5 i september fra 97,9 i august. Danmarks Statistik beskrev indikatoren som et mål for industriens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventningerne til de kommende tre måneder.[3][11]
Indikatoren omfattede blandt andet produktion, beskæftigelse, salgspriser, ordrebeholdninger, ordreindgang, færdigvarelagre og produktionsbegrænsninger. Fremgangen viste derfor en forbedring i industriens samlede konjunkturvurdering, men tallet beskrev ikke alene udviklingen i produktionen.[11]
En særskilt opgørelse fra Danmarks Statistik viste i september, at medicin havde løftet industriens produktion. De tilgængelige oplysninger dokumenterede dermed, at medicinalområdet havde haft betydning for den samlede industrifremgang.[15]
Nationalbanken vurderede samtidig, at den danske økonomiske vækst især var blevet drevet af en ekstraordinær stigning i medicinalindustriens produktion i udlandet i første halvår. Banken koblede dermed en væsentlig del af årets vækst til udviklingen i medicinalindustrien og eksporten.[1][2]
BNP voksede i andet kvartal
Danmarks Statistik opgjorde, at bruttonationalproduktet steg med 0,9 procent i andet kvartal 2026, når der blev korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser.[6][7][13]
Opgørelsen blev offentliggjort den 30. september og gav et revideret eller opdateret billede af den økonomiske aktivitet frem til andet kvartal. Den beskrev dermed ikke direkte produktionen i september, men den satte månedens erhvervsudvikling ind i en bredere økonomisk sammenhæng.[6][7]
Nationalbanken forventede i sin septemberprognose, at BNP ville vokse med 4,0 procent i 2026, 2,3 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028. Tallene var prognoser og ikke endelige opgørelser.[1][2]
Nationalbanken fremhævede eksporten som en central drivkraft for den fortsatte vækst. Højere offentlig efterspørgsel og stigende realindkomster blev også vurderet til at bidrage til udviklingen.[1][2]
Nationalbanken pegede på begrænset kapacitet
Nationalbanken vurderede i september, at den danske økonomi havde høj beskæftigelse og lav ledighed. Banken beskrev samtidig inflationen som forankret og lønstigningerne som moderate.[1][2]
På pressemødet den 23. september fremhævede nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, at der var meget begrænset ledig kapacitet til at øge produktionen uden at skabe pres på lønninger og inflation.[4]
Vurderingen betød, at en yderligere efterspørgselsfremgang kunne stille større krav til virksomhedernes produktionskapacitet. Nationalbanken anbefalede derfor forsigtighed i finanspolitikken og vurderede, at den offentlige efterspørgsel ikke burde stimuleres mere end allerede planlagt.[4]
Nationalbanken forventede en inflation på 1,7 procent i 2026, 2,4 procent i 2027 og 2,1 procent i 2028. Også disse tal var prognoser, som kunne blive påvirket af den internationale økonomi og energipriserne.[1][2]
Energi og geopolitik skabte usikkerhed
Septemberudviklingen foregik samtidig under geopolitisk og handelspolitisk uro. Nationalbanken vurderede, at den globale vækst blev understøttet af høj aktivitet inden for teknologi og kunstig intelligens, mens krigen i Mellemøsten og højere energipriser svækkede udsigterne.[2]
Banken vurderede, at højere energipriser ville løfte inflationen hen over vinteren. På pressemødet blev der desuden peget på betydelige opadrettede risici for inflationen.[4]
For danske virksomheder betød det, at de positive konjunktursignaler blev ledsaget af usikkerhed om omkostninger, efterspørgsel og internationale handelsvilkår. Kilderne dokumenterede ikke en samlet opgørelse af, hvordan usikkerheden havde påvirket hver enkelt branche i september.
Udviklingen viste derfor et erhvervsliv, der samlet set havde vurderet de nærmeste måneder mere positivt, men som fortsat havde været afhængigt af forhold uden for den danske økonomi. Det gjaldt især eksport, energipriser og den internationale efterspørgsel.
September gav et blandet branchebillede
Detailhandlen havde haft den stærkeste fremgang i virksomhedernes forventninger, mens industrien og bygge- og anlægssektoren også havde bevæget sig i positiv retning.[3]
Serviceerhvervene havde derimod oplevet et fald i konjunkturindikatoren. Faldet ændrede ikke billedet af en samlet erhvervstillid over 100, men det viste, at fremgangen ikke havde været bredt funderet på tværs af alle dele af erhvervslivet.[3]
Industrifremgangen havde samtidig været knyttet til en udvikling, hvor medicinalindustrien havde spillet en særlig rolle. Nationalbanken havde fremhævet medicinalindustriens udenlandske produktion som en vigtig forklaring på årets økonomiske vækst.[1][2]
De samlede oplysninger fra september tegnede dermed et billede af dansk erhvervsliv med stærk makroøkonomisk vækst, forbedrede forventninger i flere brancher og fortsatte risici fra internationale forhold. Oplysningerne viste ikke, at alle virksomheder eller sektorer havde oplevet samme udvikling.