Kort overblik
I marts 2026 prægedes den danske erhvervsudvikling af lav inflation, stigende energipriser på grund af geopolitisk uro og en boom i iværksætteri. Dansk Industri forudsigede en ekstraregning på op til 113 mia. kr. for virksomhederne på grund af højere energipriser, mens inflationen faldt til 0,7 pct. i februar med kerneinflation på 1,8 pct. Derudover lancerede organisationer som Dansk Erhverv kampagner mod formueskat og 2035-planer for reformer.
Inflationen faldt markant
Årsstigningen i forbrugerprisindekset aftog til 0,7 pct. i februar 2026, primært trukket ned af lavere elafgift. Husleje og fødevarer trak derimod op. Kerneinflationen, der udelukker variable energi- og fødevarepriser, faldt til 1,8 pct., hvilket lå under både ECB’s og Nationalbankens målsætning på 2 pct. Analytikere forventede, at inflationen ville forblive lav ind i 2026, især på grund af den reducerede elafgift.
Energipriserne steg på grund af krig
Krigen i Mellemøsten, herunder konflikter involverende Iran, pressede energipriserne op og skabte udfordringer for danske og europæiske virksomheder. Peter Trillingsgaard, direktør for DI Produktion, analyserede i Børsen, at dette førte til en forventet ekstraregning på op til 113 mia. kr. for virksomhederne i 2026. Maria Tarp og Finn Lauritzen skrev i en kronik, at krigen burde lære os at holde kursen grøn og hovedet koldt trods presset.
Iværksætterboom med begrænset vækst
Antallet af iværksættere i Danmark steg markant, men få opnåede høj vækst, ifølge Dansk Industris analyse ‘Iværksætterbarometeret 2026’. EU-tiltag havde begrænset effekt på at skabe hurtig skalering. Denne udvikling blev rapporteret af Ritzau og understregede udfordringerne i at omdanne iværksætteri til bæredygtig vækst.
EU-midler støttede grøn udvikling
Nord- og sydjyske virksomheder modtog 226 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til at udvikle og skalere grøn teknologi. Investeringen gik til 16 projekter, der skulle sikre fremtidens jobs i landsdelene. Derudover åbnede Virksomhedsudvikling Danmark for ansøgninger om 29 mio. kr. til virksomhedsudvikling. Kommuner blev inviteret til webinar den 8. april om EU-midler til byudvikling.
Kampagne mod formueskat
Dansk Erhverv lancerede en stor fælles kampagne mod en foreslået formueskat, som de kaldte skadelig for virksomhedsejere og iværksættere. Nye tal viste, at halvdelen af de potentielt ramte danskere boede uden for store byer, hvilket kunne koste vækst og arbejdspladser i landkommuner. Organisationen opfordrede politikerne til at skrinlægge planerne for at beskytte velfærden.
2035-plan for reformer
Dansk Erhverv præsenterede en ambitiøs 2035-plan med 39 konkrete forslag til reformer inden for skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. Planen sigtede mod at øge velstanden og sikre bedre velfærd midt i geopolitisk uro og pres på konkurrenceevnen. Formanden opfordrede politikerne til at ‘kridte skoene’ og handle.
Nationalbankens perspektiv
Den 26. marts 2026 afholdt Danmarks Nationalbank en pressekonference, hvor guvernør Christian Kettel Thomsen præsenterede den seneste prognose for den danske økonomi. Videooptagelsen blev gjort tilgængelig for offentligheden, hvilket understregede bankens rolle i at informere om udviklingen.
Privatforbrug og lokal udvikling
Danske Banks prognose Nordic Outlook forudsagde en stigning i privatforbruget i løbet af 2026, hvilket gav håb for virksomheder i kommuner som Tønder. Lokale erhvervsråd fremhævede attraktiv placering tæt på transformerstationer for energiforbrugende virksomheder, da kortere strømtransport reducerede omkostninger.
Arbejdsmarked og fleksjob
Et netværksmøde den 5. marts 2026 fokuserede på fleksjob, hvor Socialøkonomi Nordjylland, TopVirk og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling diskuterede myter, fakta og økonomi. Dette afspejlede et fortsat stærkt arbejdsmarked trods usikkerhed.
Debat om landdistrikter
Landdistrikternes Fællesråd kritiserede i marts 2026 urban bias i politikken og opfordrede til en 2035-plan for balance i Danmark. Formand Steffen Damsgaard pegede på valgkampens udfordringer for landdistrikterne.
Nøgletal fra marts 2026
| Indikator | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| Forbrugerprisindeks (februar) | 0,7 pct. | LSB |
| Kerneinflation (februar) | 1,8 pct. | LSB |
| Ekstraregning for virksomheder | Op til 113 mia. kr. | DI Produktion |
| EU-midler til grøn tech (Jylland) | 226 mio. kr. | Fonden for Retfærdig Omstilling |
| Midler til virksomhedsudvikling | 29 mio. kr. | Virksomhedsudvikling Danmark |
Vigtigste udfordringer
- Højere energipriser fra Mellemøsten-konflikter.
- Begrænset vækst blandt nye iværksættere.
- Politisk debat om formueskat og reformer.
- Behov for balance mellem by og land.
Muligheder
- Lav inflation gav stabilitet.
- EU-fond til grøn teknologi og jobskabelse.
- Forventet stigning i privatforbrug.
- Fokus på fleksjob og arbejdsmarked.
Samlet set viste marts 2026 en erhvervsudvikling præget af både udfordringer fra eksterne chok og interne initiativer til vækst. Virksomhederne stod over for højere omkostninger, men lav inflation og offentlige investeringer gav luft. Debatten om skatter og reformer intensiveredes, mens iværksætteri og grøn omstilling pegede mod fremtiden.